Andelsboligforeningens medlemmers rettigheder og pligter

Andelshaverne i en andelsboligforening er fælles om at ejer formuen i foreningen. Medlemskabet består typisk af brugsretten til en bolig og anden fælles lokalitet i foreningen. Medlemskabet tegnes ved et indskud for andelshaverne og til dette udstedes der andelsbeviser svarende til hvad der gælder for kapitalselskaber og udstedelse af værdipapir til ejere.

En andelsboligforening er en demokratisk forening der sikrer medlemmerne ret til indflydelse for andelsboligforeningens ejendomsdrift og øvrige forenings relateret forhold. Denne indflydelse udmundes i, at der til medlemmerne gives adgang, taleret og stemmeret for andelsboligsforeningens generalforsamling, og ligeledes kan medlemmerne stille op til bestyrelsen og har direkte indflydelse såfremt de vælges.

Brugsretten i andelsboligforeninger

Brugsretten over en bolig i andelsboligforeningen er den væsentligste eksklusive ret, samt at andelshaverne kan stille sikkerhed/pant i værdien af deres andelsbevis. Til brugsretten følger også muligheden for at kunne foretage forandringer og forbedringer for denne bolig hvoraf brugsretten følger. Det vil det indvendige vedligehold og hermed mulighed for at foretage forbedringer på boligen. De forandringer der er tilladte kan være ændringer til boligens indretning, nyt bad og køkken. Forbedringerne vil følger medlemmet ved overdragelse af andelene til en ny andelshaver i andelsboligforeningen.

Til brugsretten kan der også medfølge at birum så som loftrum, en garage eller en parkeringsplads. Mange gange er der ikke nok til alle og man kan derfor også opleve at andelsboligforeninger vælger at leje birum ud til medlemmerne og eksterne lejere.

Fremleje andelsboligforening

Fremleje en bolig i andelsboligforeningen hvoraf andelshavere har brugsretten til, her fremkommer der umiddelbart ikke nogen rettighed til andelshaverne det fremgår at normalvedtægten. En andelshaver kan dog være berettiget til fremleje sin bolig med bestyrelsens tilladelse, der kun kan gives, når en andelshaver er midlertidigt fraværende på grund af sygdom, institutionsanbringelse, forretningsrejse, studieophold, ferieophold, militærtjeneste eller lignende (ej udtømmende liste) for en begrænset periode på højst to år.

Det betyder at enhver fremleje af en andelsboligforening skal godkendes af bestyrelsen og bestyrelsen kan gives tilladelse til fremleje i en tidsbegrænset periode, det samme gør sig gældende for værelsesudlejning via udlejningsbureauer. Særligt for fremleje skal den enkelte andelshaver respektere fremlejebestemmelserne og bestemmelserne og bopælspligt i andelsboligsforeningens vedtægter, således at kort- eller langt tids udlejningen kan medfører eksklusion på grund af andelshaverens brud andelsboligforeningens vedtægter.

Andelshavernes forpligtigelser i en andelsboligforening

Hæftelsen er som udgangspunkt begrænset til andelshavernes indskud i andelsboligforeningens formue, dette følger af normalvedtægterne. Dog skal man være opmærksom på, at dette kan ændres i vedtægterne såfremt der er enighed mellem medlemmerne. I visse situationen ved stiftelse eller efter stiftelse af en andelsboligforening hvor der i denne forbindelse optages lån til banker eller realkreditforening, der er sikret ved pant i andelsboligforeningens ejendom, kan andelshaveren muligvis hæfter personligt og pro rata efter deres andel i andelsboligforeningens formue, hvis banken eller realkreditforeningen har taget forbehold herom.

Boligafgiften i andelsboligforeningen er en anden væsentlig forpligtigelse, på den ordinære generalforsamling vedtages en forøgelse eller nedsættelse af boligafgiften der er afstemt til andelsboligforeningens driftsbudget. Boligafgiften er andelsboligsforeningens primære indtægt og derfor er alle andelshavere forpligtet til at bidrage og overholde deres betalinger, således der ikke sker misligholdelse og medlemmet kan risikerer eksklusion.

Passive medlemmer i andelsboligforeninger

Der kan ikke optages medlemmer i en andelsboligforening som er passive, dvs. at medlemmet ejer en andel men ingen brugsret til en bolig. Det lov reguleret forbud om passive medlemmer medfører midlertidigt ikke at andelshavers en nødsages til selv at bebo andelsboligen, idet man kan fremleje den til en tredjemand. For andelsboligforeninger er der som udgangspunkt fra normalvedtægten indsat krav om at en andelshaver anvender bolig til beboelse og flytter ind.

Det vil sige at der i vedtægterne, med mindre andelsboligforeningen har ændret vedtægterne, er et bopælskrav for andelshavere i andelsboligforeninger, og kun i særlige situationer kan der gives fremlejetilladelse af bestyrelsen, læs også om fremleje. Der er dog undtagelser til denne bestemmelse, og det er at kommuner og ufyldestgjorte panthaver der kan indtræde under nogle særlige forhold som passive medlemmer.

I nogle andelsboligforeninger er der indført arbejdsdage eller arbejdsweekender, hvis formål er at medlemmerne i fællesskab udfører forskellige vedligeholdelsesopgaver på andelsboligsforeningens fælles ejendom. Hertil ses det, at andelsboligforeninger indfører et gebyr til de andelshaver der ikke vælger at deltage.

Andelsboligforeningens rettigheder

Andelsboligforeningens bestyrelse har ret til at få adgang til et medlems bolig, såfremt det er rimeligt begrundet og det meddeles i rimelig tid. De forhold der kan gives retten til adgang, kunne for eksempel være på ulovlig fremleje eller der er mistanke om manglende indvendige vedligeholdelse der kan medfører skade på den øvrige del af andelsboligforeningens fælles ejendom.

Bestyrelsen kan ved en andelshavers nægtelse om adgang til boligen anvende bestemmelserne om eksklusion. En eksklusion i en andelsboligforening skyldes at en andelshaver har misligholdt de pligter der følger af vedtægten og brugsretsforhold mellem andelshaveren og andelsboligforeningen. Eksklusionen er bestyrelsens tvangsmiddel til at få misligholdelsen til ophør og giver andelshaveren adgang til at afværge en eksklusion.

Eksklusionstilfældene kan være mange og forskellige og bærer alle de samme, at det vedrør en misligholdelse og kan opstilles som følgende forhold:

• Betalingsmisligholdelse
• Manglende beboelse
• Ulovlig fremleje
• Ulovlig anvendelse
• Hærværk og manglende vedligeholdelse
• Overtrædelse af husorden og et eventuelt husdyrsforbud